Skab et ordenssystem på dit kontor

Foto: Unsplash

Er du godt og grundigt træt af, at dit kontor flyder over med uendelige stakke af papir? Er det generelt alt for kaotisk til, at du kan overskue overhovedet at lede efter det, du mangler? Så er dit kontor med sikkerhed ikke indrettet ideelt til formålet. Her kan du læse om, hvad du kan gøre for at skabe mere orden.

Risikér aldrig mere at skulle lede efter en nål i en høstak

Nogle gange føles det måske lidt som en umulig mission at finde netop den bunke papirer, du skal bruge. Du har muligvis mange stakke af papir, som flyder over det hele. Har du ikke tildelt dine papirer bestemte pladser, ender det ofte sådan.

Det er dog undgåeligt med for eksempel ringbind. Ringbind kan hjælpe dig med at sortere papirer. De kan indeholde massevis af papir, og dermed ved du altid, hvor du har dem. Du skal blot kategorisere papirerne og skrive kategorierne uden på ringbindene. Desuden kan ringbind købes i adskillige farver. Det er også en hjælpefaktor at kategorisere og skabe orden ved hjælp af.

Hvilke typer ringbind kan du købe?

Der findes masser af forskellige slags ringbind. Udvalget er stort, fordi folks behov er varieret. De findes eksempelvis både i størrelse A5, A4 og A3. Det mest almindelige ringbind er til A4, fordi det er det mest anvendte papirformat. I et A4-ringbind kan du sætte alverdens dokumenter, pjecer m.m. I et A3-ringbind kan du i stedet indsætte større skitser og andre større dokumenter.

Det varierer, hvor mange ringe der er i ringbind. Nogle ringbind nøjes med to, andre tre og andre igen fire eller flere. Det kommer både an på ringbindets størrelse og formål. Skal det holde på mange papirer, er flere ringe praktisk, fordi det holder bedre sammen på mængden. Er det blot få dokumenter, du hurtigt vil kunne bladre i, er færre ringe optimalt.