Sådan får du et professionelt look som gravid

Foto: Shutterstock.com

Når de to streger titter frem på graviditetstesten, opstår der en masse følelser. Tanker, glæde, bekymringer, praktiske gøremål. Det er nemt at være fokuseret på ting til baby, men det er lige så vigtigt, at du som kommende mor plejer dig selv og gør noget godt for dig. Kroppen gennemgår rigtig mange forandringer gennem de 9 måneder, en graviditet varer. I starten er det hyggeligt med den lille bule på maven, men som tiden skrider frem, kan du komme til at føle dig utilpas i din egen krop, og alt dit pæne tøj strammer eller kan ikke lukkes. Det an være tillokkende at tage oversized tøj på, men det ser ikke særlig professionelt ud. Læs med her og få tips til at se professionel ud på arbejdspladsen med din gravide mave.

Køb en lille, men god garderobe af ventetøj

Hvis du er en indre shopaholic, kan du naturligvis bare give den gas med ventetøj. Det er dog langt fra nødvendigt at skifte hele garderoben ud. Vælg i stedet nogle få, men ekstra lækre stykker ventetøj. Husk på, at det kun skal bruges i få måneder, så der er ingen grund til at købe 20 graviditetsbukser og 20 ventebluser. Vælg i stedet nogle enkelte basisdele, du føler dig godt tilpas i, og som du an style med andre elementer. Det kan eksempelvis være med tørklæder, øreringe og smykker. Du kan få ventebukser, der ligner almindelige slimfit cowboybukser på en brik. Modsat almindelige cowboybukser, så har ventebukser en ultrahøj talje i et elastisk materiale, som støtter godt op omkring maven, og som samtidig giver maven godt med plads. Derved slipper du helt for slaskede joggingbukser. Din stil afhænger også af, om du ønsker at vise maven ekstra meget frem, eller om du gerne vil have mindre fokus på den med løse bluser og ventekjoler. Mange ventebluser og ventekjoler er en slags 2-i-1, hvor de er designet til at virke som ammetøj, når baby er født. Det er virkelig smart, så du ikke behøver at købe ny garderobe igen fire måneder senere.

Invester i en god ventejakke

En tøjdel, som er mere eller mindre uundværlig, er en ventejakke. Dette gælder særligt, hvis du er højgravid i vinterhalvåret. Du kommer ikke til at kunne spænde din jakke, når du bliver højgravid, hvilket er en opskrift på blærebetændelse og brystbetændelse for en gravid. Mange ventejakker kan ligeledes bruges efter fødslen. Her er der plads til, at baby kan sidde i en bæresele ved morens bryst. Derved nyder baby godt af tryghed, varme og hud til hud kontakt hos mor, mens I er ude af huset.