Kaskoforsikring forklaret til dig, der vil vide mere

Foto Pexels

Man hører hele tiden meget om, hvor vigtigt det er at have de rigtige forsikringer. Men det kan altså være svært at forstå forskellene på de forskellige forsikringer, hvis man aldrig har fået dem skåret ud i pap. Derfor kan du nu lære, hvad en af disse særligt vigtige forsikringer egentlig her - nemlig en kaskoforsikring. Nedenfor vil du kunne læse dig frem til, hvad den indebærer, hvad den ikke indebærer samt hvilke fordele den er forbundet med.

Hvad er en kaskoforsikring?

Kort sagt er en kaskoforsikring en forsikring af din bil. Den dækker dig, hvis du nu skulle være så uheldig at komme udfor et biluheld eller måske et tyveri. Man kan sammenligne det lidt med en ulykkesforsikring for biler. Du kan læse mere her: https://www.almbrand.dk/produkter/bil-og-baad/bilforsikring/

Skal man have en kaskoforsikring?

I Danmark er det lovpligtigt at have mindst én forsikring på sin bil, men dette behøver ikke nødvendigvis være en kaskoforsikring. Man kan eksempelvis nøjes med en ansvarsforsikring, men denne dækker dog kun skader på andre - og ikke på ens eget køretøj. Det er derfor en god ide også at have en kaskoforsikring.

Det skal du vide

Det er dog ikke altid at et forsikringsfirma vil stille en kaskoforsikring til rådighed for dig, hvilket der kan være flere grunde til. Dette sker oftest, hvis det er en meget dyr bil, hvortil forsikringsfirmaet ikke ønsker at dække den store værdi. Derfor skal man altid konsulterer sit forsikringsfirma, inden man kaster penge efter et nyt køretøj.

Hvad dækker den ikke?

Alle forsikringer har det, der står med småt. Det vil sige de ting, som forsikringen ikke dækker over. Når man snakker om en kaskoforsikring, vil den ofte ikke dække intentionelle skader eller skader, der forårsaget af dumhed og uagtsomhed. Derudover dækker den ikke, hvis personen bag rettet kørte ulovligt - det vil sige uden kørekort eller under påvirkning af alkohol eller narkotika.