IT tips: Dette skal du købe til kontoret

Foto: Shutterstock

Hvis du er i tvivl om hvilke IT-tilbehør, du bør købe til virksomheden, vil vi i denne artikel give dig et par gode fifs! Det er nemlig ikke blot gode stole, som du bør prioritere, når det handler om tilbehør til kontoret. Mange af os bruger meget tid på kontoret og det ved IT-udviklerne. Derfor har der de senere år været stor fokus på, hvordan IT og teknologien kan hjælpe os til at forbedre vores arbejdsdage.

 

I denne artikel vil vi hjælpe dig til at finde ud af, hvad du skal overveje, når du investerer i nye computere til virksomheden. Ligeledes vil vi introducere dig for ergonomiske redskaber og forklare dig lidt om, hvordan disse kan have stor indflydelse på arbejdspladsen.

Computere - hvilke skal du købe?

Der er mange elementer, som du bør overveje, hvis du gerne vil have skiftet computerne ud på kontoret. Det er ganske enkelt ikke lige så simpelt at vælge computere til dine ansatte, som det er, når du vælger en ny computer til dig selv. Samtidig er det ekstremt vigtigt, at de ansatte i virksomheden har gode computere - både for at optimere deres arbejdsglæde, men også når det kommer til effektiviteten.

 

Først og fremmest bør du selvfølgelig tænke over, hvilke computermodeller vil passe ind i det felt, du arbejder i. Hvis du eksempelvis har et markedsføringsbureau eller en detailhandel, har du ikke brug for lige så stor og kompleks software, som et bureau der koder hjemmesider. Det betyder derfor også, at du ikke har behov for en hardware, der kan køre de store og tunge softwaresystemer.

 

Det kan være svært selv at vælge og finde ud af hvilke computere, der vil passe til dit arbejdsfelt. Det er derfor heller ingen skam, at spørge sig til råds ved professionelle! Bør du også købe nye tastaturer og computermuse? En rådgiver kan ligeledes fortælle dig meget mere om hvilket IT-tilbehør til virksomheden, du har brug for, for at få det mest optimale ud af de nye computere.

Ergonomisk udstyr - sundhed på arbejdspladsen

Ergonomisk udstyr henviser til stole, borde - og sågar skærme, som kan indstilles på en speciel måde, der er til gavn for den individuelle medarbejder. Det handler om at sørge for, at den individuelle medarbejders krop ikke bliver overbelastet af at sidde på de forkerte stole og lignende. Kroppen har ikke godt af at sidde stille for længe - og slet ikke, hvis kroppen skal sidde stille i samme position i mange timer hver dag.

 

Et godt eksempel på ergonomisk udstyr er kontorstolen. En person på 160 cm og en person på 190 kan sjældent have godt af at bruge den samme slags kontorstol. Deres kroppe er ganske enkelt for forskellige til, at begge kroppe kan drage gavn af den samme stol.

Brug derfor noget til på at finde ud af, hvilke stole enhver medarbejder har behov for. Det er vigtigt at gøre sit bedste for at skabe et godt arbejdsmiljø, og her spiller ergonomisk udstyr hurtigt en rolle. Mange inddrager her en fysioterapeaut, som kan hjælpe den individuelle se, hvilken slags kontorstol vedkommende fysisk set har behov for.