Foto : Pexels
Hvis du har en virksomhed med fysiske bygninger, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige låse. Uanset mængden eller størrelsen af dine bygninger, kan de alle være mål for indbrud, og derfor skal du huske at holde dig opdateret med sikkerheden.
Husk at opdatere dine låse
Låsene på de forskellige døre og porte bliver ofte taget for givet, men om du så kun har en hoved- og bagdør, skal de stadig udskiftes en gang imellem.
Hvis du har købt en bygning til dit firma, er det en god idé at kontakte en låsesmed med det samme og få alle låsene skiftede. Uanset om det før var erhverv eller bolig, kan du ikke vide, hvem ellers har nøglerne til dørene.
Der er selvfølgelig ingen grund til at udskifte låsene årligt, men ligesom alt andet, udvikler teknologien her sig. En lås, der var populær for 10 år siden, vil være meget usikker og nem at bryde igennem, mens en nyere model har en nøgle, som er sværere at kopiere.
Hvis du har nogen mistanke om, at en nøgle er blevet stjålet eller kopieret, skal låsene selvfølgelig også skiftes så hurtigt som muligt. Det gælder både privat og erhverv! Opbevar gerne alle ekstranøgler et sikkert sted, som kun nogle enkelte har adgang til.
Forebyg indbrud
Det er altid vigtigt at forebygge indbrud, både som privat og som firma. Den bedste måde at gøre det for erhverv er med overvågning ved indgangene og ordentlige låse.
Alene klistermærket, der advarer om overvågning, er nok til at få potentielle uønskede gæster til at finde et nyt mål. Det kan være noget så simpelt som et kamera ved indgangene.
Gode låse er også nødvendige, især hvis døren er den absolut eneste indgang – altså hvis der ikke er nogle lettilgængelige ruder, der kan smadres og brydes ind gennem. Her kan det for erhverv være værd at overveje elektroniske løsninger, så kun medarbejdere med chip eller app eksempelvis kan låse sig ind.
Kontrol og paranoia overfor medarbejdere skal på alle tidspunkter undgås, men der er ikke noget galt i alt være opdateret med virksomhedens sikkerhed. Ved at forebygge indbrud gør du dit firma til et mindre attraktivt mål, og skulle uheldet være ude, er du forberedt og kan måske nemmere finde gerningsmanden eller få hjælp fra forsikringsselskabet.