Hvis du er studerende og lever på din SU, kender du helt sikkert til det der med, at det godt kan være lidt stramt med penge sidst på måneden.
Et fuldtidsstudie kræver en masse tid, og derfor er det ikke sikkert, at der lige er plads i kalenderen til et fritidsjob, der kan skabe lidt luft i budgettet hver måned. Derfor kan man være nødt til at tænke sig godt om, når man bruger penge hver måned og ikke købe en masse, som man egentlig ikke har råd til. Hvis du godt kunne tænke dig at blive bedre til at spare penge, skal du læse med i denne tekst. Her får du nemlig nogle gode råd til, hvordan du kan få et større overblik over din økonomi som studerende.
Sammenlign priser, når du skal forkæle dig selv
Selvom man gerne vil spare penge, skal der også være plads til lidt selvforkælelse en gang imellem, så det at være studerende ikke bliver alt for surt. Dog bør man selvfølgelig tænke sig om, når man skal ud og forkæle sig selv, da nogle ting kan være billigere andre steder, end der, hvor man lige kigger. Det kan altså godt betale sig at undersøge forskellige tilbud, eksempelvis når du skal handle eller sammenligne forskellige priser på det, du lige går og ønsker dig. På den måde kan du være heldig, at du finder det, du ønsker dig, til en billigere pris, og således kan du altså også komme til at spare penge. Tag eventuelt et kig på prissammenligningssiden Pricesurf.dk, inden du går ud og investerer i det, du lige står og ønsker dig.
Læg et budget
Noget af det mest essentielle, hvis man gerne vil spare penge, er at lægge et budget. På den måde får du nemlig et godt overblik over din økonomi, og du vil derved også bedre kunne finde ud af, hvor du kan spare penge. Ofte er man faktisk ikke helt klar over, hvad man bruger sine penge på, og et budget kan hurtigt fungere som en slags øjenåbner. Derudover er det meget simpelt at lægge et budget. Alt, du skal gøre, er at trække dine udgifter fra dine indtægter, og på den måde kan du hurtigt se, hvad du har til rådighed, når du har betalt alle dine regninger hver måned. Det vil helt sikkert gøre en forskel i din økonomi, hvis du lægger et budget, og du vil få et meget bedre overblik over, hvad du bruger dine penge til. Derudover kan du finde nogle gode generelle sparetips her og hurtigt komme i gang med at spare.