Vaner og hverdagsmønstre præger livet for de fleste. Det gælder også de flestes forhold til deres bank, også selvom det ikke altid kan betale sig.
Mange danskere vælger også at holde fast i den bank, som de altid har haft. Det er godt, hvis man er tilfreds og har gode priser og vilkår. Men ikke så godt, hvis det bare er fordi, det er blevet en vane. Mybanker har tryktestet 6 årsager til at mange holder fast i deres bank.
Måske du kan genkende dig selv i nogle af påstandene?
De 6 grunde:
1. Jeg har været kunde længe, så jeg får de bedste vilkår
Hvor ved du det fra? Har du tjekket markedet for nylig? Hvor ofte har du fået en besked fra din bank om at du nu slipper for at betale et gebyr eller at prisen på en service bliver sat ned? Det er netop i bankskiftet, at der er mulighed for at genforhandle alle de gebyrer, som du betaler for de forskellige bankprodukter.
2. Det kræver meget tid og energi at skifte bank
Hvor lang tid vil du bruge på at spare flere tusinde kroner om året? De fleste bankskifter kræver 1-3 timers indsats inklusive møder med den nye bank. Når du har besluttet dig for at skifte, sørger den nye bank for alt arbejdet.rker ikke at skifte betalingskort, netbank og kodeord!
3. Jeg orker ikke at skifte betalingskort, netbank og kodeord
Hvor mange penge vil du betale for at blive ved med at fastholde den holdning uden at vide om du kan få noget bedre, billigere og lettere i en anden bank? Den nye bank sørger for det hele, hvis du beslutter dig for at skifte.
4. Så skal jeg have en ny rådgiver
Ja, og det er trist, hvis man har et godt forhold til sin nuværende rådgiver. Men sandsynligheden er stor for at der også er en rådgiver i den nye bank, som kan hjælpe og rådgive dig til at komme gennem de økonomiske udfordringer, som du møder gennem livet.
5. Det koster mange penge at skifte bank
Ja, der er omkostninger ved at skifte bank. Men hvis du flytter lån eller opsparing kan du ofte forhandle med den nye bank om størrelsen af de gebyrer, du skal betale. Hvis banken ovenikøbet kan tilbyde et billigere lån, kan du ende med at spare penge ved at flytte. Erfaringerne fra bankskifte via Mybankers platform viser at 18 ud af 100 kunder sparer mere end 20.000 kroner det første år, og 14 ud af 100 kunder sparer mere end 100.000 kroner efter fem år.
6. Det er kompliceret at skifte bank
Det har aldrig været lettere at skifte bank, end det er i dag. De fleste dokumenter kan man hente digitalt og sende til banken, og de fleste banker tilbyder, at møder kan holdes over telefon eller skype, hvis man ikke har mulighed for at komme ned i banken.
Årsagerne til at danskerne tøver med at skifte bank er hentet i Mybankers bankundersøgelse 2018.