Medarbejdere rystede - Dansk milliard firma fjerner alt

Foto Pexels

Det danske biotech selskab Chr. Hansen har valgt at trække sin offentlige støtte til LGBTQ+ og Pride efter at have modtaget alvorlige trusler og aggressive anklager.

Virksomheden, der er en af Danmarks største, havde tidligere markeret sin støtte til Pride Month ved at ændre sine profilbilleder på sociale medier til regnbueflag. Men midt i juni valgte ledelsen at fjerne alle flagene igen, hvilket har udløst en bølge af protester fra over 400 medarbejdere.

Medarbejdere oprørte og i chok

Medarbejderne har sendt et protestbrev til ledelsen, hvor de udtrykker deres skuffelse og chok over beslutningen. De mener, at ledelsen har prioriteret profit og støtte til aktionærer og kunder over deres eget arbejdsmiljø.

Virksomhedens topdirektør, Mauricio Graber, har reageret på protesterne ved at forklare, at virksomheden nogle gange er nødt til at træffe svære beslutninger for at beskytte sine kunder og markedsandele. 

Beslutningen er blevet taget på baggrund af trusler og boykot, som Chr. Hansen har oplevet i sin amerikanske afdeling.

Virksomheden har også afsluttet sit samarbejde med Copenhagen Pride, hvilket har skuffet LGBTQ+-foreningen. De mener, at Chr. Hansen's ledelse svigter de ansatte ved ikke at stå fast på deres støtte til LGBTQ+-personer.

Kynisk og hyklerisk beslutning 

Sune Bang, en uafhængig kommunikationsrådgiver, mener, at det er problematisk, at Chr. Hansen har bukket under for modstanden i USA.

Han kalder beslutningen "kynisk og hyklerisk" og mener, at det er en del af en større tendens, hvor virksomheder kun udtrykker holdninger og værdier, så længe det giver økonomisk vinding - kilde.

Chr. Hansen har ikke ønsket at give et interview, men i en mail til DR bekræfter Winnie Bügel, medlem af Chr. Hansen's topledelse, at trusler mod medarbejdere i USA er årsagen til, at de har trukket deres offentlige støtte til LGBTQ+-miljøet.

Hun understreger dog, at virksomheden vil fortsætte med sine LGBTQ+-initiativer internt i organisationen.

DR har fået adgang til en lækket video af svaret fra topdirektøren til medarbejderne. Videoen kan ses her.