International pizzakæde konkurs i Danmark

Pizzakæde konkurs i Danmark. Foto: Shutterstock

Det blev til ca. tre år for den finske pizzakæde Classic Pizza. Danskerne tog ikke vel imod konceptet med luksuspizzaer med aparte fyld.

Da Classic Pizza i 2017 kom til Danmark, var det med høj cigarføring. Kæden skulle åbne flere restauranter i landet, og til at starte med blev der åbnet i Aarhus, hvorefter to restauranter lukkede dørene op i København.

Læs også

Vind et gavekort på 2000 kr. til Hjem-IS

De store planer inkluderede ønsket om fem restauranter i landets fire største byer, hvorefter man ville se tiden an og måske sprede konceptet yderligere. Det skete dog aldrig, og nu er selskabet bag Classic Pizza gået konkurs og restauranterne har lukket dørene for stedse.

De første leveår var med millionunderskud, så vækstplanerne var allerede lagt på hylden. Coronakrisen var det strå, der knækkede restaurantens ryg, og i midten af maj begærede det danske datterselskab sig selv konkurs.

I 2018 havde selskabet et underskud på 5,8 mio. kroner.

Finsk gourmetpizza til vanvittige priser

Kæden Classic Pizza er ejet af familien Toivanen fra Finland. Den første restaurant åbnede allerede i 1996 og familien er blevet velhavende på forretningen i Finland.

Kendetegnet for kædens pizzaer var anbefalingen af, at man skulle drikke champagne til pizzaerne. Priserne svingede mellem 95 og 210 kroner.

I det store hele forsøgte kæden at servere økologiske pizzaer med anderledes toppings. F.eks. honning, shiitake-svampe eller bratwurst. Konceptet slog aldrig rigtig til i Danmark.

Læs også

Kendt restaurant-kæde ramt af konkurs